Det er aldrig for sent at forandre dit liv og dine relationer.

I terapien får du et trygt rum, hvor jeg støtter dig i at skabe sammenhæng i det, der føles angstfuldt, meningsløst eller konfliktfyldt.

Vi starter dér, hvor du er, og samtalerne tager udgangspunkt i dét, du ønsker at undersøge eller forandre.

“Jeg rakte ud til Malte i mit livs mørkeste periode, og han guidede mig gennem frygt og forvirring med dyb forståelse, professionalisme og menneskelig varme.

Jeg kan ikke forestille mig at skulle være gået gennem den tid uden ham. Det, der rørte mig mest, var den oprigtige omsorg han havde for mig som person.

Tak for alt.”

Hvad mine klienter siger

— Juris Zuzans

Min tilgang

I terapien møder jeg dig med milde øjne. Hos mig skal du ikke præstere eller forklare. Her er plads til alt det, som ikke nødvendigvis kan sættes i system.

Sammen ser vi på, hvad der udfordrer dig, og hvordan dine reaktioner og mønstre er opstået og måske har tjent en vigtig funktion tidligere i livet.

Ofte har de rødder i tidlige relationer og i den måde, vi har lært at være i kontakt med andre på.

Min praksis bygger på emotionsfokuseret terapi, hvor følelserne er omdrejningspunktet.

Ved at blive mere bevidst om dine følelser, og hvad der ligger bag dine reaktioner, åbner der sig nye muligheder for at handle og vælge anderledes - samtidig med at du bevarer kontakten til dig selv.

Jeg er ved at uddanne mig som psykoterapeut og er i gang med mit 3. år.

Derfor tilbyder jeg terapi til en reduceret timepris på 600 kr.

Hvorfor opsøge en psykoterapeut?

Der kan være mange grunde til at opsøge hjælp. Måske står du et sted i livet, som føles svært at overskue på egen hånd.

Det kan handle om gamle mønstre, en svær livssituation, sygdom, konflikter i relationer eller følelser, der fylder for meget.

I vores samtaler er mit fokus at møde dig med nærvær og skabe et trygt rum, hvor du kan mærke dig selv tydeligere og få lettere ved at forstå, hvad der er på spil.

Når du kommer tættere på dig selv, bliver det også mere klart, hvordan du kan bevæge dig videre – og herfra kan forandring begynde.

Hvad jeg laver, når jeg ikke arbejder med terapi

Til daglig bor jeg på Nørrebro med min kæreste og vores to børn på 5 og 8 år. 

Ved siden af studiet arbejder jeg som selvstændig konsulent, hvor jeg primært hjælper NGO'er og civilsamfundsorganisationer, bl.a. Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp.

Sted: Du kan møde mig på Østerbro, Masnedøgade 20, 2. sal, 5 min fra metrostop Poul Henningsens Plads.

Tider: Jeg tilbyder terapi på hverdage og laver både online og fysiske sessioner.

Pris: Da jeg stadig studerer, kan jeg tilbyde en reduceret timepris på 600 kr. (50 min).

Afbud: Afbud skal ske 24 timer før. I så fald kan tiden ændres, og ellers opkræves beløbet for den aftalte tid.

Jeg har naturligvis tavshedspligt, og jeg er medlem at Dansk Psykoterapeutforening og følger deres anvisninger.

Praktisk info

Terapeut Malte Warburg - jeg møder jeg dig med milde øjne, og jeg hjælper dig med at anerkende betydningen af dine tanker og følelser. Min praksis bygger på emotionsfokuseret terapi, hvor vi tager udgangspunkt i det, der fylder for dig lige nu.
Terapeut Malte Warburg - jeg møder jeg dig med milde øjne, og jeg hjælper dig med at anerkende betydningen af dine tanker og følelser. Min praksis bygger på emotionsfokuseret terapi, hvor vi tager udgangspunkt i det, der fylder for dig lige nu.

Tag det første skridt.

Jeg tilbyder 30 min. gratis afklarende samtale online.

Ofte kan en kort samtale afgøre, om du får tillid til mig.